Dét koster et nyt tag

Taget har kæmpe betydning for huset. Det er nemlig taget, der er med til at beskytte huset fra bl.a. vind og vejr. Det er derfor essentielt at taget er i god stand, da det ellers kan gå ud over resten af huset. Et nyt tag er altså en investering i husets fremtid. Det bidrager f.eks. positivt til isoleringen, så du kan regne med en betydelig besparelse på varmeregningen. Det giver også huset et æstetisk løft, så det kan se ud som nyt. Sidst men ikke mindst bidrager det også positivt til gensalgsværdien.

Det er dog ikke gratis at skifte taget ud med et nyt. Det er en stor udgift for husejere. Vi har derfor taget et kig på nogle af de faktorer, der spiller ind på nyt tag pris.

Antal kvadratmeter

Tagets størrelse har jo indflydelse på prisen. Den udregnes nemlig ud pr. antal kvadratmeter. Jo større et tag, jo mere skal du også regne med at betale. Hvis du ved, hvor mange kvadratmeter, der er tale om, kan du hurtigt finde ud af, hvor meget du kan regne med at skulle betale for materialer ud fra den tagtype du vælger.

Tagtype

Prisen varierer en del fra tagtype til tagtype – helt fra 500 kr. pr. kvadratmeter til 2500 kr. pr. kvadratmeter. Jo dyrere en tagtype du vælger, jo større en udskrivning kan du også regne med i materialeomkostninger. Du kan således holde udgifterne nede ved at vælge en billigere tagtype, men her skal du også være opmærksom på, at pris og kvalitet hænger sammen, så dyrere tagtype vil oftest holde længere end en billigere tagtype. Det er derfor vigtigt at du laver research, inden du vælger tagtype.

Taghældning

Jo større taghældning, desto mere kompleks er opgaven, og jo flere timer skal håndværkerne også bruge på at lægge taget. Et nyt tag vil derfor være dyrere på tage med høj hældning end på tage med lav taghældning i rene håndværkerudgifter.

Undertag

Undertagets stand (og tilstedeværelse) har også indflydelse på prisen. Hvis det er i dårlig stand eller slet ikke eksisterer, skal det skiftes/bygges, og det øger jo prisen på taget i sin helhed. Et undertag er dog ikke en nødvendighed ved alle tagtyper, så den spiller selvfølgelig også en rolle her.

Kompleksitet

Der er mange ting, der kan gøre tagudskiftningen mere kompleks, bl.a. skorsten, ovenlysvinduer, kviste og lignende, og det vil betyde flere timer og dermed en større regning til dig.

Genbrug af materialer

Hvis der er materialer, der kan genbruges, så kan du spare nogle penge til materialer. Det kan ofte lade sig gøre, hvis du f.eks. har et tegltag i forvejen. Her vil det ofte være muligt at genbruge de fleste af stenene.

Tilføjelser

Hvis du i forbindelse med udskiftningen af taget også ønsker tilføjelser som f.eks. ovenlysvinduer, kviste eller lignende, så vil det selvfølgelig også koste ekstra, både i arbejdstimer, men også i materialeudgifter. Det er dog ofte tilføjelser, der bedst kan betale sig, når taget alligevel skal skiftes.

Placering

Den største udgift i forbindelse med et nyt tag er timelønnen til håndværkerne. Den varerier også en del, især i forhold til, hvor i landet taget skal skiftes. Priserne er generelt højere i hovedstadsområdet og i de større byer og lavere i provinsen.

Der er mange faktorer, der spiller ind på prisen på et nyt tag. Hvis du dog gerne vil have en konkret pris ud fra alle dine faktorer, så kan du prøve tagberegneren hos Jysk Tagkompagni. Her skal du blot angive oplysninger om dit tag og ønskerne til et nyt og så får du tilsendt et godt tilbud inden for ganske kort tid.

 

Skriv en kommentar